Æggesøbe

Æggesøbe blev traditionelt spist på Hvide Tirsdag: den sidste dag til fastelavn inden den 40 dage lange, strenge faste begyndte. Under fasten spiste man mager, kedelig mad, så det sidste søde, luksuriøse måltid inden var noget man så frem til. I denne opskrift på æggesøbe bruges der hvidtøl, æg (selvfølgelig) og sukker. Om vinteren lagde hønsene kun få æg, så at få serveret en varm, skummende æggesøbe med dyrt importeret sukker var ren luksus.

Efter reformationen i 1536 forsvandt fasten, men æggesøben blev stadig serveret som traditionel fastelavnsmad.

Opskrift

4 personer

8 skiver daggammelt rugbrød

20 g smør

1 spsk sukker

5 dl hvidtøl

3 æggeblommer

1 æggehvide

166 g sukker

Skær rugbrødsskiverne i tern.

Smelt smørret på en pande, tilsæt sukker og kom rugbrødsternene på.

Steg til de er gyldne og sprøde.

Varm øllet op til det næsten koger.

Pisk æggeblommer, æggehvide og sukker sammen til det skummer godt.

Hæld langsomt det varme øl i blandingen, mens der piskes – start med at holde gryden med øl tæt på skålen med æggeblandingen, løft den langsomt højere og højere op mens der stadig hældes. På denne måde skummer æggesøben godt op.

Servér den varme æggesøbe med de bagte rugbrødstern, bagte franskbrødstern eller små tvebakker.

Anmeldelse

Æggesøbe er en underlig ret. På overfladen ligger den søde, let æggesmagende skum, nedenunder den varme øl. Men det smager ikke dårligt, selvom det hele er næsten hvinende sød. Rugbrødsterningerne giver lækkert salt modspil og noget at tykke på.

Var jeg en hårdtarbejdende malkepige eller en gårdskarl der hele vinteren havde spist grød og grønkål, ville jeg have sat pris på den her ret. Den må have virket meget luksuriøs og fornem!

Opskriften er fra Frk. Jensens Kogebog fra 1908