Renæssancens retter

mad og drikke i renæssancen

I renæssancen (ca. år 1536-1660) var det stadig de kraftige krydderier fra fjernøsten der var populære: peber, muskat, kardemomme, kanel og nelliker. Der skulle være knald på smagen! Og man mente at krydderierne havde medicinske egenskaber, de kunne kurere alt fra dårlig mave til impotens.

Sukker afløste for alvor honning som sødemiddel og indgik i stort set alle retter, søde som salte. Den populære drik Lutendranck var netop vin smagt til med krydderier og sukker.

Ingredienser som kalkunske høner og store græskar fra den nye verden (Amerika), fandt også vej til middagsbordene.

Postejer og tærter var meget populære og blev lavet med mange forskellige slags fyld: salte med kød, fisk, grønsager og æg, eller søde med frugt og marcipan.

Fisk spiste man stadig meget af. Karper var den fineste fisk og blev importeret fra Polen. Ethvert slot med respekt for sig selv havde en voldgrav med karper i.

Adelen elskede desuden retter med hakket kød og gul mad, farvet med safran.

Langt størstedelen af befolkningen (dem uden særligt mange penge) spiste dog stadig som i middelalderen: grød, brød, salte sild, grønsager fra kålgården og en sjælden gang imellem svinekød.