Barselspotten

Blogindlæg

Det er en lykkelig begivenhed. Den unge frue på gården ved bakken er nedkommet med en sund og rask datter. Kvindelige familiemedlemmer, bekendte og naboer fra landsbyen kigger forbi for at ønske tillykke, og se til mor og barn. Med sig har de alle barselspotter fyldt med mad og lækkerier. For det er der nemlig en lang tradition for.

Barselspotter har været brugt i hele Danmark i hvert fald siden 1500-tallet. En barselspotte er en lerpotte med låg og en solid hank. Farver, glasur og mønster har varieret alt efter pottemager og lokale håndværkstraditioner.

Når kvinderne tog barselspotten med til barselsstuen, kunne den være fyldt med nærende stuvning, grød, hønsekødsuppe eller gule ærter med flæsk. Eller søde lækkerier som pandekager, og sødsuppe med svesker og rosiner.

Færdigretterne var en kærkommen hjælp til den nybagte mor, der kunne være udmattet efter en hård fødsel. Potterne blev kun brugt som transport til maden, og taget med hjem efter besøget.

Barselspotter var udbredte blandt både høj som lav. De stod hjemme hos såvel den fattige husmand, som den velhavende borgerfrue, og blev brugt i århundreder.

Men med industrialiseringen forsvandt traditionen med barselsvisitter og barselsstuer gradvist. Først i byerne, derefter på landet. Man forsatte dog med at producere barselspotter, nu som souvenirs.

Og de sidste par årtier er barselspotten langsomt blevet populær igen. Denne gang gives den som dåbsgave (uden mad i), og bruges til at opbevare minder fra barnets første år.