Fastelavnsbollens historie
Fastelavnsbollerne bliver vildere og vildere! Fastelavnsboller med croissantdej, saltkaramel og mascaponecreme. Macha-og hindbærsmag med mandelkiks på toppen. Friturestegt wienerbrød dyppet i kaffeglasur. Hotel D'Angleterre laver en fastelavnsbolle med kaviar og bladguld! Københavnerne står i lange køer for at købe de mest populære fastelavnsboller (flere uger inden fastelavn) og giver gerne 70 kr. pr. stk.
De ekstravagante fastelavnsboller er voldsomt populære, men i virkeligheden meget langt fra hvad en traditionel fastelavnsbolle startede ud med at være.
Middelalderens fastelavnsboller
Hvede blev ikke dyrket for alvor i Danmark før år 1900, og derfor var bagværk bagt med hvedemel en dyr og fornem luksus i mange århundreder, først kun for konge, adel og gejstlighed, senere for rige købmænd og storbønder. Det fine hvedemel blev importeret fra lande sydfra og når maden skulle være ekstra fin, fx til de kirkelige højtider, blev der serveret forskellige slags hvedeboller, kager og brød. I middelalderen blev der bagt korsformede hvedebrød kaldet "strutter". Kalkmaleriet ovenfor er malet omkring år 1225 fra Estvad Kirke ved Skive, og her spiser Jesu disciple strutter.
Indtil Reformationen i 1536 markerede fastelavn begyndelsen på den strenge, spartanske faste. Man fastede fra askeonsdag og 40 dage frem (søndage undtaget) til påskedag. I fasten spiste man mager enkel mad, kød var forbudt (men fisk måtte man gerne spise) og lækkerier som hvede, mælk og æg var heller ikke tilladt. Man mindedes Jesu 40 dage i ørkenen, hvor han fastede og Djævlen fristede ham. Men inden fasten begyndte fejrede man altså fastelavn, og så blev der spist hvedeboller!
Hvedebollerne kom hede fra bageren og blev traditionelt spist med æggesøbe (en varm "suppe" af hvidtøl, mælk og sukker pisket sammen med æg). Krummen på bollerne var blevet blandet med smør og man opblødte bollerne i varm mælk når de skulle spises (bollemælk). Det var altså et luksusmåltid inden de mange dage med groft rugbrød og fisk. Fasten forsvandt da Danmark blev protestantisk i starten af 1500-tallet, men traditionen med fastelavn og hvedebollerne holdt ved.
Opskrift: Fastelavnsboller 1917
Fastelavnsboller med rosiner og sukat
Ordet ”fastelavnsboller” dukker første gang op efter år 1700 og kommer sandsynligvis fra Tyskland. Indtil da kaldte man hvedebagværket for ”fastelavnsbrød”. På et tidspunkt heromkring begyndte man også at komme rosiner, sukat, appelsinskal og rosenvand i dejen, samt krydre den med kardemomme. Det var dyre delikatesser og faste ingredienser i festligt bagværk. De færreste hjem havde endnu en bageovn, så medmindre man boede på et stort gods eller en herregård, har man har nok købt dem hos bageren eller bagekoner.
Der blev også solgt fastekringler: de blev bagt med hvedemel, vand, sukker og salt, krydret med kommen og formet som kringler. Men de er efterhånden helt blevet glemt.
Bollerne med rosiner og sukat var i mange århundreder det man forbandt med fastelavnsboller. I mine gamle kogebøger kan jeg finde opskrifter på den type fastelavnsbolle helt op til 1970'erne. Min mormor på 93 husker at hun gik til bageren som barn, og købte den slags fastelavnsbolle med hjem.
Opskrift: Fastelavnsboller 1890
De moderne fastelavnsboller
I løbet af 1900-tallet skifter fastelavnsbollerne opskrift. Sukat og rosiner forsvinder ud af dejen, og gærbollerne fyldes med kagecreme eller syltetøj. Det er sandsynligvis startet hos bagerne, og i dag findes der 5 slags fastelavnsboller.
Den gammeldags fastelavnsbolle
Den søde, luftige hvedebolle fyldt med kagecreme, pyntet med glasur. Denne bolle er tydeligst en videreudvikling af den traditionelle hvide hvedebolle man har spist til højtider. Den opstår sandsynligvis mellem 1900-1940’erne.
Den ældste opskrift jeg har på en fastelavnsbolle med creme er fra 1948.
Opskrift: cremeboller fra 1964
Den åbne fastelavnsbolle
Minder om en spandauer, lavet af klassisk wienerbrødsdej med syltetøj eller creme i midten, nogle gange også pyntet med glasur. Wienerbrødet er en dansk opfindelse fra starten af 1900-tallet, men inspireret af det brød de østrigske bagere bagte i 1800-tallet.
Hvornår denne type bolle bliver udnævnt til en fastelavnsbolle ved jeg ikke præcis.
Flødefastelavnsbolle
Den moderne fastelavnsbolle minder om en flødeskumskage: dejen er en luftig vandbakkelsesbolle med æg, flækket og fyldt med flødeskum og syltetøj, chokolade, remonce eller anden creme pyntet med glasur eller flormelis. Dejen kan også være en mere klassisk wienerbrødsdej. Denne fastelavnsbolle dukker op i 1950’erne og er sandsynligvis inspireret af svenskernes ”Semlor”, som er bløde luftige gærboller udhulet og fyldt med flødeskum og marcipan. Det er typisk en fastelavnsbolle man køber hos bagere og konditorier.
Den svenske fastelavnsbolle
I Sverige elsker de også deres fastelavnsboller, eller ”Semlor” som det hedder hinsidan. Semlor er hvedeboller krydret med kardemomme, hvor toppen er skåret af, bollen er udhulet fyldt med marcipan og flødeskum, samt pyntet med flormelis.
Ligesom i Danmark spiste man i middelalderen i Sverige hvedeboller inden den 40 dage lange kristne faste. Fasten forsvandt, men svenskerne fortsatte med at spise semlor og opgraderede hvedebollerne med mandelfyld, flødeskum og sukker. Nogle gange blev de også dyppet i varm mælk.
Eftersigende skulle den svenske konge Adolf Frederik have været så glad for semlor, at han den 12. februar 1771 spiste hele 14 portioner og derefter døde af mavekneb.
Svenskerne er lige så begejstrede for deres semlor, som vi danskere er blevet det for fastelavnsboller: der afholdes konkurrencer om at bage den bedste semlor og aviserne skriver guides til hvor man kan købe de lækreste. Nogle konditorier er begyndt at eksperimentere med smagsvariationerne i fyldet, og semlordag (fastelavnsmandag) er der som regel helt udsolgt af semlor hos bagerne.
De svenske semlor er sandsynligvis inspirationen til de danske flødeskumsfastelavnsboller, der blev populære hos konditorerne i 1950’erne.
Opskrift: Fyllda Semlor fra 1978
