Sandkage

Opskrift fra "Frk. Jensens Kogebog" fra 1908
Ret så klassisk sandkage, der måske var en lille smule tør eftersom den er lavet på margarine. Jeg skar min sandkage ud i små firkanter og pyntede den med almindelig glasur og jordbær.

Opskrift
1 sandkage
4 æggeblommer, 200 g. sukker, 230 g. margarine ved stuetemperatur, 1 tsk. bagepulver, vaniljeessens, 225 g. mel, 4 æggehvider
Rør æggeblommer, sukker, margarine, bagepulver og vaniljeessens til en creme. Tilsæt mel og rør det godt sammen.
Pisk æggehviderne stive. Vend forsigtigt æggehviderne i dejblandingen.
Smør en brødform og hæld dejen i.
Bag kagen i ovnen ved 175° i 50 minutter.
