Kanapées af Citron

Kanapéer var i det finere franske køkken oprindeligt en lille snack, der blev serveret inden selve måltidet. Daggammelt brød var basen (det skulle helst være sprødt) og så blev der lagt kunstfærdigt fyld på. Kanapéer skulle kunne spises med fingrene og stimulere appetitten inden middagsgæsterne satte sig til bords. De små hapsere udviklede sig efterhånden mere og mere elegant, og blev et symbol på aristokratiets sofistikerede smag.

Carl Müller har kun 3 opskrifter på kanapéer med i sin kogebog fra 1785. Måske var konceptet ikke helt slået igennem i Danmark endnu. Kanapes af Muslinger og Kanapes af Østers er begge ret komplicerede retter, mens denne med citron og ansjoser er nemmere at gå til.  

Original opskrift

§. 192. Kanapes af Citron

Skallen rives, og Saften udtrykkes af tre eller fire Citroner, hvortil man kommer fire eller fem Haandfulde fiint revet Franskbrød og noget Sukker, at det kan smage baade sødt og suurt. Nu skal temmelig lange Stykker Franskbrød ristes lysebrune, og af det førstmeldte saa meget, som en Finger er tyk, paa dette ristede Franskbrød. Naar det da ziirlig og net er kirret, lægges derpaa en Norsk eller Spansk Ansios, flækket i tvende Stykker; herefter serveres det koldt.

Moderne opskrift

4 personer

Ingredienser

1 citron

1 franskbrød eller hvedebaguette (gerne 2-3 dage gammelt)

2 spsk. sukker

8 ansjosfileter i olie

Fremgangsmåde

Skær 4 skiver af franskbrødet, og rist dem gyldne og sprøde.

Riv resten af franskbrødet i en skål og bland det med revet citronskal, citronsaft og sukker.

Blandingen skal smage både surt og sødt.

Fordel citronblanding på hver skive franskbrød så det er ca. en finger tykt.

Sørg for at det er fordelt sirligt og pænt.

Flæk ansjoser i 2 halvdele og læg på hver skive franskbrød.

Serveres koldt.  

Anmeldelse

Den her opskrift fungerer på mærkelig vis: den søde-syrlige citronblanding giver et lækkert modspil til de salte ansjoser. Det er knasende sprødt, sødt, salt og syrligt i én mundfuld. En intens appetitvækker der sætter gang i smagsløgene. 

Det smager ikke dårligt, men heller ikke super godt. Mest bare underligt. 

Opskriften er fundet i "Koge-Bog for den retskafne Huusmoder" af Carl Müller, 1785