Kødrand

Opskrift fra Ingeborg Suhr "MAD" fra 1949

Hvis du som jeg elsker Matador, så ved du at hvis der er én ting lærer Andersen hader, så er det kødrand! Hans afdøde hustru serverede det aldrig og han foretrækker til hver en tid en oksesteg med grønkål.

Men hvad er kødrand egentligt?

Som lærer Andersen selv siger, så er det kogt fars. Som regel hakket kalve-og svinekød rørt sammen med æg, mælk, mel og løg, smagt til med salt og peber. Derefter er det kogt i en randform.

Kødrand og lignende retter var populære i første halvdel af 1900-tallet. Farsen blev lavet af hakket kød, kørt gennem en kødhakker, hvorved man fik brugt de ureelle og lidt tarvelige stykker kød man havde tilovers. Ved at komme godt med mælk og mel i, sparede man desuden på kødet. Moste kartofler kunne også røres i farsen. Kogt i en randform sikrede man at kødet blev tilberedt ligeligt over det hele.

Og det så smart ud, når kødranden blev sat på bordet, fyldt med stuvede grøntsager eller kartofler og sovs.  

Opskrift 6 personer

½ kg. hakket kød

2 tsk. salt

1 æg

½ l. mælk

100 g. mel

1 revet løg

Peber

Rør det hakkede kød sejt med saltet.

Pisk æg og mælk sammen, og tilsæt mel, så det bliver til en jævning.

Bland jævningen lidt efter lidt i kødfarsen under omrøring.

Tilsæt revet løg, peber og evt. mere salt.

Steg en prøvebolle for at se, om farsen har rette konsistens og smag.

Smør en randform og fordel kødfarsen jævnt heri.

Kom randformen i en gryde.

Hæld kogende vand i gryden, så det når ca. halvvejs op på randformen.

Læg låg på gryden og lad den småkoge ved middel-lav varme på komfuret i ½ time.

Pas på det ikke koger tørt! Tilsæt evt. mere vand undervejs.

Når farsen er kogt mør, tages randformen op af gryden og vendes på hovedet. 

Serveres varm med kartofler og brun sovs, eller stuvede grøntsager. 

Anmeldelse

Er kødrand så forfærdeligt som lærer Andersen fra Matador antyder?

Nej. Den kogte kalve-og svinefars med løg, salt og peber minder om bollerne fra boller i karry, som de fleste kender. Hvis bare farsen krydres godt, så smager det helt udmærket. Farven bliver dog en smule grå og kedelig. Og så mangler kødranden et sprødt element, da det hele bliver meget blødt at tykke på.

Jeg foretrækker til hver en tid en frikadelle med sprød stegeskorpe.

Lærer Andersen er en snob, og derfor vil han hellere have et stort stykke fint oksesteg eller sprængt kalvetunge på sin tallerken. Kødrand er hverken en dyr delikatesse eller eksklusiv haute cuisine.