Landgangbrød

Landgangsbrødet, også bare kaldet landgang, havde sin storhedstid til fester, sammenkomster, receptioner, kolde buffeter og som natmad fra 1950’erne og nogle årtier frem. I al sin enkelthed går det ud på, at et stort aflangt stykke hvidt brød smøres og fyldes med forskelligt pålæg. Det spises fra den ene ende til den anden: man starter med fisk (sild, ansjoser, laks), evt. æg og rejer, fortsætter med kødpålæg og slutter af med ost.
Landgangsbrødet var populært af flere årsager: det så imponerende ud, det mindskede opvask og det var lettere at servere til mange mennesker.
Landgangsbrødet kommer sandsynligvis fra Sverige, hvor Landgång kendes fra mindst 1918.
Landgangsbrødet var nok populært, men aldrig helt så fint som højtbelagt smørrebrød. Det gik af mode i 1990’erne til fordel for tapas og andre udenlandske retter.

Opskrift
Ingredienser
4 skiver franskbrød eller flutes, skåret af på langs
80-100 g smør
2 røgede sild (1 spsk. estragoneddike, 3 spsk. olie, salt, peber, klippet dild)
2-4 skiver skinke
4 henkogte katrineblommer
¼ dåse ananas
1 lille stykke selleri
100 g mayonnaise
4 ret tykke, halvmåneformede osteskiver (f.eks. port salut også kaldet Esrom)
1 lille salathoved
Persille
Tomat
Citron
Fremgangsmåde
Smør brødet og læg sildene (evt. marinerede), skinke, ost og ananassalt derpå.
Til salaten blandes ananasstykker fint og font strimlet selleri i mayonnaisen.
Pyntes til sidst.

Anmeldelse
Ovenstående opskrift er fundet i Lidt med godt, Becks Husmoderbibliotek fra 1957, men egentlig er det kun fantasien (og det der kan findes i køleskabet) der sætter grænser. Jeg lavede derfor landgangsbrød med æg, rejer og mayonnaise, saltkød, peberrod og agurk, rullepølse, sennep og rødløg, ost og rød peberfrugt.
Det smager meget godt, men personligt ville jeg foretrække at få hvert stykke smørrebrød serveret for sig. Det smager nemlig lidt underligt, når man f.eks. får en bid af overgangen fra æg og rejer til saltkød og peberrod.
De landgangsbrød jeg fik smurt, egnede sig bedst til at blive spist med kniv og gaffel, for ellers er der stor risiko for at brødet går i stykker og fyldet falder af.
