Der er en enkelt bønne i
Kaffeerstatning og kafferationering under Besættelsen
LÆS LÆNGERE NEDE MIN ANMELDELSE AF KAFFEERSTATNING
Selvom kaffen er blevet lidt dyrere i disse tider, er udvalget stadig stort på supermarkedshylderne og på caféerne.
I årene op til Besættelsen steg priserne på kaffe også, og til sidst var kaffe en mangelvare. Det var vanskeligt, og til sidst næsten umuligt, at importere de eksotiske kaffebønner når Europa nærmede sig krig. I 1939 kom der så rationering på kaffen. For ligesom sukker og smør, var kaffe en basal fødevare, som alle danskere skulle have adgang til.
Hårdt at undvære den elskede kaffe
For at sikre at kaffen blev fordelt ligeligt i befolkningen, og for at undgå at landet helt løb tør, blev der uddelt kafferationeringsmærker. Tildelingen af rationeringsmærker tog højde for om man havde et hårdt fysisk arbejde, eller om man var en småbørnefamilie der krævede mere mælk og sæbe. Rationeringsmærkerne var personlige og måtte ikke sælges, hvilket de naturligvis hurtigt blev på det sorte marked.
Det var hårdt for danskerne at undvære sukker og smør, men endnu mere måske kaffen. Mellem 1931 og 1937 indførte Danmark årligt 26,4 millioner kg. rå kaffebønner. Og hver dansker havde i samme periode et forbrug på 5,3 kg. kaffe årligt.
Flere og flere tyede snart til kaffeerstatning, for at få den daglige kop kaffe. Kaffeerstatning (eller kaffesurrogat som det også hed) blev lavet af plantedele fra malt, byg, hvede, rug, cikorie, figen eller agern. Det lignede kaffe, men duft og smag stod noget tilbage. Til gengæld var det billigt og til at få fat på. Husmødrene blandede kaffeerstatningen op med deres ægte kaffe, for at få sidstnævnte til at strække længere. Desto længere hen i Besættelsen man kom, desto mindre ægte kaffe var der blandet sammen med kaffeerstatningen. Når kaffen blev præsenteret som "Der er en enkelt bønne i", så var der en minimal mængde ægte kaffe i kanden, resten var kaffesurrogat.
Danmark og Rich’s var de mest solgte kaffeerstatninger. Rich’s blev lavet af formalet rug og cikorie, og indeholdt ikke koffein. Rich’s havde sloganet ”Det er Rich’s der drik’s” og flotte samlemærker i hver pakke, der var populære samleobjekter blandt børn.
Rationering indtil 1952
Kaffeerstatning var ikke ukendt inden Besættelsen. Rich’s blev grundlagt allerede i 1837, og mange danskere blandede lidt af det i kaffen, inden rationeringen blev indført. Men i tiden med mørklægningsgardiner, udgangsforbud og rationeringsmærker havde man ikke længere valget om kaffeerstatning eller ej, hvis man ville nyde en kop kaffe til hverdag.
Da frihedsbudskabet endeligt blev læst højt om aftenen den 4. maj 1945, forsvandt den tyske besættelsesmagt. Men rationeringsmærkerne blev lidt endnu. Selvom de første skibe med kaffebønner, chokolade, oversøisk frugt og kanel snart lagde til i Københavns havn, forsvandt rationeringsmærkerne først i 1952.
Anmeldelse af Rich's
Hvordan smager erstatningskaffe så?
Jeg blandede ¾ Rich’s op med ¼ ægte kaffe, og bryggede den som jeg normalt ville gøre på min slow brew kaffebrygger. Den lignede almindelig kaffe: mørkebrun og dampende, lige som jeg godt kan lide den om morgenen. Den duftede også lidt henad ristede kaffebønner. Smagen derimod er bestemt ikke som jeg godt kan lide min morgenkaffe! Erstatningskaffen er meget bitter med en stærk brændt smag, der lægger sig oppe i mundhulen. Smagen er flad uden de store nuancer, men voldsom med det bitre brændte. Med mælk i bliver drikken mere rund og blød, men det hjælper ikke meget.
Man vil sikkert sagtens kunne vænne sig til smagen, og bliver den varme erstatningskaffe skyllet hurtigt ned, kan den til nøds give sig ud for at være ægte kaffe.