Fastelavnsboller fra 1917

Hvede blev ikke dyrket for alvor i Danmark før år 1900, og derfor var bagværk bagt med hvedemel en dyr og fornem luksus i mange århundreder, først kun for konge, adel og gejstlighed, senere for rige købmænd og storbønder. Det fine hvedemel blev importeret fra lande sydfra og når maden skulle være ekstra fin, fx til fastelavn, blev der serveret forskellige slags hvedeboller, kager og brød. I middelalderen blev der bagt korsformede hvedebrød kaldet "strutter". 

Strutterne udviklede sig med tiden til fastelavnsboller: hvide, luftige hvedeboller bagt med smør. De kom hede fra bageren og blev traditionelt spist med æggesøbe (en varm "suppe" af hvidtøl, mælk og sukker pisket sammen med æg). Man kunne også opbløde bollerne i varm mælk når de skulle spises (bollemælk). Selvom fasten forsvandt med reformationen i 1536, vedblev traditionen med at spise fastelavnsboller som bekendt. 

Denne opskrift er fra 1917 og tættere på den originale fastelavnsbolle kommer vi nok ikke. Hvis du vil lave middelalderstrutter, så udskift gær med surdej og sukker med honning. 

Prøv også opskriften på bollemælk fra 1906

Opskrift

4 stk.

250 g mel

125 g smør eller margarine

Godt ½ dl vand

1 æg + 1 æg til pensling

25 g gær

Opløs gæret i et par spsk. vand med en tsk. sukker.

Sigt melet, smuldr smørret heri.

Tilsæt gærblandingen og det sammenpiskede æg – ælt dejen godt sammen.

Lad hæve indtil dobbelt størrelse.

Tril dejen til en lang pølse, der skæres i ensartede stykker og trilles til runde boller.

Sæt bollerne på en bageplade, lad hæve 1 time.

Pensl bollerne med æg og bag dem ved 200℃ i ca. 15-20 minutter.

Anmeldelse

Havde jeg kun været vant til hårdt, gammelt rugbrød havde jeg virkelig set frem til fastelavn og denne lækre, luftige hvedebolle. Der er masser af smør i dejen, og det gør krummen sprød, mens selve bollen er blød. Den smuldrer dog nemt, men vil smage ekstra godt med syltetøj på. 

  Opskriften er fra Ingeborg Suhr MAD fra 1917.