Historisk ostebræt efter år 1700

Har du lyst til at smage på senere dansk ostehistorie, så er her en guide til hvordan du kan sammensætte et ostebræt med oste fra 1700-tallet, 1800-tallet og 1900-tallet. Inkl. passende tilbehør og drikkevarer. Især i slutningen af 1800-tallet skete der en stor udvikling af nye typer danske oste inspireret af udenlandske ostetyper.

Præsteost fra 1700-tallet

Thybo fra Thy, dertil honning, friske skiver af æble og 1 glas hvidtøl

Thybo var en præsteost. Som en del af sin aflønning modtog præsten hvert år mælk fra sognets bønder. Præsten insisterede på at få mælken samlet og lavet til store oste, der blev lagret og modnet, og i 1700-tallet var de kraftige oste fra Thy kendt udenfor Danmark.

Thybo fremstilles efter en gammel opskrift fra Thy Museum, hvor salt håndæltes ind i ostemassen. Osten er krystalliseret og har en markant smag med en sødlig eftersmag.

Hvidtøl er den nutidige øltype der minder mest om 1700-tallets hvidtøl, som var den øl man drak til hverdag.

Ostepionérens æresost fra 1800-tallet

Gammel Knas fra Arla eller Nielsen Havarti 45+ Øko fra Them, dertil 1 glas portvin

I 1800-tallet flyttede den danske osteproduktion for alvor fra de små bondegårde til produktion i større skala på store landbrug og mejerier. Hanne Nielsen var en driftig mejerist, der indførte flere nye typer ost til Danmark og som fra sit mejeri på Havarthigården blandt andet leverede oste til det danske hof. Hun fik endda tilladelse til at opkalde sin kommenost efter kong Christian 9. (der elskede kommen i ost). 

I 1952 blev den danske ostetype tilsitterost navngivet harvarti til ære for Hanne Nielsen og hendes betydning indenfor dansk mejeri. Arla Unika har nyfortolket havartien under navnet Gammel Knas og derfor kommer den på ostebrættet.

Gammel Knas er en langtidsmodnet havarti med en intens og kompleks smag. Den har en fin balance mellem dyb umami, syrlighed, sødme fra mælk, salt og bitterhed samt knasende sprøde proteinkrystaller.

I 1800-tallet var portvin på mode, derfor serveres et lille glas portvin til denne ost.  

Danmarks svar på Roquefort fra 1900-tallet

Danablu fra Mammen 50+, dertil valnødder, honning og 1 glas stout

Hanne Nielsen startede også en produktion af blåskimmelost, inspireret af den franske Roquefort. I 1927 videreudviklede Marius Boel fra Marslev Mejeri på Fyn en udgave der var mere cremet og skærbar.

Danablu blev hurtigt en succes, ikke kun i Danmark, og eksporteres nu til hele verden.

Danablu er en kraftig, dansk blåskimmelost med en fyldig smag og en cremet, let smuldrende konsistens. Smagen er markant og rund med en fin balance mellem skarphed, salt og sødme, som bliver mere intens, jo længere osten lagrer.

En mørk og kraftig stout passer godt til den kraftige Danablu. I 1920’erne og 30’erne drak danskerne mest lyse øl, men en mørk stout blev sat på bordet når det skulle være ekstra lækkert. Dengang var stout kendt som porter.

Danmarks svar på brie fra 1900-tallet

Castello Brie Cheese, dertil vindruer og 1 glas hvidvin

I 1959 begyndte mejerist Henrik Tholstrup at fremstille en helt ny ost: en blød hvidskimmelost inspireret af de franske camembert-og brietyper. Osten blev navngivet Castello og den blev en kæmpe salgssucces. Så meget at Tholstrup Cheese som det første danske mejerivirksomhed kunne åbne et mejeri i Michigan, USA i 1986.

Castello Brie har en mild og let aromatisk smag med noter af smør og fløde. Den er blød og cremet med en smørbar konsistens.

I 1950’erne og 60’erne var danskerne for alvor begyndt at flyve på charterferie, hvor de fik smag for udenlandske vine. En frisk Chardonnay eller Sauvignon Blanc vil passe godt til brien.

Tilbehør

Ristet rugbrød

Knækbrød med kerner

Tip til ostebrættet

• Tag ostene ud af køleskabet 30 minutter før servering, så de kan temperere. En iskold ost direkte fra køleskabet har slet ikke de samme smagsnuancer som en ost der har fået stuetemperatur.
• Selvom det laver uorden i tidslinje, så spis danabluen til sidst. Blåskimmelost er så kraftig og intens i smagen, at den vil overtage smagsløgene. Spises den milde brie bagefter, er den nærmest smagløs.

Har du lyst til at servere et tidligere historisk ostebræt, så find det her.