Den moderne påskefrokost

Den moderne påskefrokost begyndte at tage form i 1950’erne. Der var stadig rationering og mangel på en del fødevarer, men man var træt af de triste, hårde tider. For at aflede opmærksomheden fra de kedelige måltider, peppede man påskens sammenkomster op med pynt og fjollerier. Der blev pyntet op med gule kyllinger af papir, påskeæg i pap, friske forårsgrene blev sat på bordet og man sendte gækkebreve til hinanden. Det var især damebladene der gav husmødrene inspiration til hvordan de kunne gøre noget ud af påskefrokosten med flotte duge, servietter, bordpynt og opskrifter.

De festlige påskefrokoster blev man ved med at holde, også efter rationeringen forsvandt. Nu kunne man rigtig invitere til et overdådigt frokostbord med øl, sild og snaps! Der skulle naturligvis retter med æg på bordet, men ellers var der ikke nogen særlige traditioner omkring maden, i modsætning til julefrokosten, hvor menuen er forholdsvist fastlagt. 

Opskrift: Haardkogte Æg med Sennep-Sauce (Skidne Æg) 1908

Lammesteg begyndte man først at spise til påske i 1970’erne

Små, hvide lam hører påsken til. De fødes nemlig i tiden omkring påske og bebuder forårets komme og livets/Jesus genfødsel. Men lammesteg på påskebordet var en sjældenhed inden 1970’erne. Bønderne slagtede ikke deres lam, men passede godt på dem, så de kunne producere uld. Lammesteg var derfor en sjælden delikatesse indtil der kom udenlandske, billige lammeudskæringer på markedet. Igen var det damebladene der var med til at gøre lammestegen til en særlig påskeret. Mange danskere havde desuden været på charterferie til Italien, Spanien og Grækenland, hvor de havde spist spændende lammeretter med mange krydderier og godt med hvidløg. Så serverede man lammesteg til en påskesammenkomst, viste man at sin velstand og sit internationale udsyn.

Sild har vi spist siden middelalderen

Karrysild, marinerede sild og stegte står på de fleste frokostborde til påske. Og det er der faktisk lang tradition for, dog i en anden udgave end dem vi kender i dag. Under fasten måtte man nemlig gerne spise fisk, og saltede sild var noget både rig og fattig spiste. De saltede sild kunne holde sig vinteren over, og når de skulle spises, blev de udblødt og dyppet i grød eller spist med rugbrød til.

Men til moderne påskefrokoster (og julefrokoster) bliver de peppet op med masser af smag og serveret med snaps. Bliver du spurgt, om du vil have en ”kylling” til din karrysild, er det ikke fjerkræet det bliver sat på bordet, men en lille flaske snaps med 10 cl. Udtrykket stammer oprindeligt fra 1933,hvor De Danske Spritfabrikker introducerede en 10 cl Taffel Akvavit, som i folkemunde fik navnet "en kylling".

Påskebryggen er inspireret af tyske munke

Udover snaps, bliver der også budt på påskebryg til en klassisk påskefrokost. Påskebryggen stammer oprindeligt fra et kloster i München, hvor katolske munke fandt ud af at brygge en særlig næringsrig øl, kaldet dobbeltbock. Munkene levede efter en særligt streng udgave af fasten, hvor de ikke måtte spise fast føde, så den særligt mættende øl var vigtig for at munkene ikke blev helt udsultede.

Dobbeltbock er både mørkere og stærkere end almindelig pilsner, og i 1894 lod De Forenede Bryggerier sig inspirere til at brygge deres egen påskebryg efter næsten samme opskrift. I 1906 lancerede Tuborg deres udgave af påskebryggen med den kendte kylling på etiketten. P-dag (den dag påskebryggen frigives) falder et par dage inden påske, og traditionen med festligheder i byen som følge heraf, startede i 1950’erne.

Læs om de traditionelle påskeretter og påske ugens traditioner

Maleriet er af O.A. Hermansen: Et Frokostbord, 1884