Påskeugens mad og traditioner
Påskens mad var indtil reformationen i 1536 særdeles spartansk. I de 40 dage man fastede fra fastelavn til 1. påskedag, måtte man ikke spise kød, men skulle holde sig til fisk og mager mad. Med reformationen forsvandt fasten, men påsken var stadig forbeholdt obligatoriske kirkebesøg, gudstjenester og spartansk eftertænksomhed. Påskemaden i det gamle bondesamfund var præget af den kirkelige højtid og sæsonens begrænsede råvarer. Først i løbet af 1800-tallet blev påsken mere festlig med æggelege, hygge og socialt samvær.
Påsken er en kirkelig højtid der markerer den sidste uge i Jesu liv – og den bød oprindeligt på kedelig mad
Påsken kan falde på forskellige datoer i løbet af foråret. Påskedag er nemlig fastsat til at ligge den første søndag efter den første fuldmåne i året, der falder på eller efter forårsjævndøgn (21. marts). Dvs. at påsken kan falde tidligst den 22. marts og senest den 25. april.
Påsken markerer den sidste uge i Jesu liv. En uge der i mange hundreder år var strengt religiøs og forbeholdt bøn, kirkelige handlinger, alvor og tanker om tro. Fest og fornøjelser var forbudt, og derfor blev påsken også kaldt for den stille uge.
Især når påsken faldt tidligt på året, var det begrænset hvilke spændende råvarer man havde i spisekammeret eller køkkenhaven. Vintergrønsagerne var blevet kedelige, forårsgrønsagerne var endnu ikke spiret frem og det var først lige blevet sæson for spædlam og kyllinger. Sådan var det i hvert fald indtil man med moderne teknikker og storproduktion fandt ud af at strække sæsonerne.
Æg var der dog rigeligt af. Hønsene var for alvor begyndt at lægge mange æg igen efter den kolde vinter, så i påsken blev der både serveret æggeretter og leget med æg.
Palmesøndag
Påskeugen starter Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, mens byens indbyggere hyldede ham som en konge og viftede med palmeblade til hans ære.
Det gjorde man også i kirkerne til gudstjenesterne, men da der ikke vokser særligt mange palmer i Danmark, var det som regel buksbom eller pilegrene der blev viftet med. Nogle steder blev grenene velsignet, taget med hjem og hængt op som en slags beskyttelse mod ulykker. Denne tradition stoppede dog gradvist efter reformationens indførelse.
Skærtorsdag
Skærtorsdag markerer dagen for den sidste nadver, hvor Jesus spiste og drak sit sidste måltid med disciplene og vaskede deres fødder. ”Skær” kommer fra oldnordisk og betød oprindeligt ”ren”.
Skærtorsdag var en alvorlig dag præget af eftertanke og stilhed. Nogle steder skulle kirkeklokkerne tie efter gudstjenesten, et symbol på den sorg der kom langfredag.
En gammel dansk ret der blev serveret langfredag, var nikålssuppe: en suppe hvor der indgik 9 forskellige slags kål eller urter. Det kunne for eksempel være grønkål, som der som regel stadig var at finde i køkkenhaven, om end den nok var blevet lidt kedelig. Udover grønkål bestod suppen af for eksempel spansk kørvel, persille, timian, salvie, merian, skvalderkål, mælkebøtteblade og skovsyre. Faldt påsken tidligt og var det småt med grønne kål eller urter, var det helt i orden bare at komme et græsstrå eller et brandnældeblad i, så man kom op på det rigtige antal. Det var nemlig vigtigt at der var 9 slags i, for ellers blev man ramt af forskellige skavanker i løbet af året. For eksempel ondt i ryggen mavesmerter eller hovedpine.
Langfredag
Langfredag blev Jesus dømt, korsfæstet og døde, hvilket blev mindet med stilhed, butikker holdt lukket, der var ingen dans eller musik og nogle steder måtte børnene ikke engang lege. Derfor kunne dagen føles meget lang.
Langfredag var også en dag hvor man skulle være ekstra opmærksom. For på denne dag var grænserne mellem det naturlige og det overnaturlige svagere, hvilket gjorde hekse og onde magter særligt aktive. Man kunne beskytte sig selv og sit hus mod mørk trolddom ved at følge kirkens anvisninger om bøn og stilhed, eller lægge objekter af jern i døråbninger, vinduer og ildstedet. Jern kunne nemlig afværge de onde magter, så lagde man fx en kniv af jern i ildstedet, kunne en heks ikke komme ind i huset gennem skorstenen.
Eftersom Langfredag var sorgens dag, blev der ofte serveret en enkel, nærende rugmelssuppe sødet med honning.
Påskelørdag
Nu var de stille helligdage forbi, men før man kunne fejre Jesu genopstandelse med fest og god mad, skulle der gøres rent! På påskelørdag, der også blev kaldt skidenlørdag, skulle skidt og snavs renses ud. Det var en arbejdsdag med al den tøjvask, rengøring og klargøring man ikke måtte lave på de andre helligdage. Navnet henviste til, at der nok var kommet til at lugte ret dårligt i hjemmet efter flere dage uden rengøring.
På Skidenlørdag blev der spist skidne æg. En frokostret med kogte æg serveret i en opbagt sovs smagt til med sennep. Det var en nem og enkel ret at lave, perfekt til en travl dag fuld af kedelige pligter.
1. påskedag og 2. påskedag
Påskedag blev det opdaget af Jesus ikke længere lå i sin grav, men var genopstanden og derfor blev denne dag kaldt for glædens dag. Nu brød man den tavse alvor med god mad og festligheder. 2. påskedag er en forlængelse af denne fest.