Fastelavnsmadens historie
Fastelavn var oprindeligt en vigtig kirkelig højtid. Det var en uge med fest, narrestreger og særlige madretter, inden den lange og strenge faste frem mod påske. Med reformationen i 1517 forsvandt fasten og de tilhørende afsavn, men festlighederne – og den særlige fastelavnsmad – blev hængende. Gennem århundreder var fastelavnsugens festligheder primært for voksne. Først i begyndelsen af 1900-tallet ændrede fastelavn karakter og udviklede sig gradvist til den børnefest, vi kender i dag, med udklædning, tøndeslagning og naturligvis fastelavnsboller.
Fastelavn kommer af det tyske ”Fastelabend” og betyder fasteaften. Det vil sige aftenen inden fasten begynder.
Maleriet ovenfor viser Striden mellem Fastelavn og Fasten og er malet i 1562 af Pieter Bruegel.
Fastelavnsugens mad og drikke
I de 40 fastedage op til påske – søndagene undtaget – bestod kosten udelukkende af fisk og enkel, mager mad. En efterligning af hvordan Jesus fastede under sine 40 dage i ørkenen, hvor Djævlen ellers fristede ham med lækkert brød. Kød, sukker, hvedebrød og andre luksusvarer måtte man således give afkald på for at være en from og dedikeret kristen. Fastelavnsugen var derfor sidste chance for at nyde alle de forbudte lækkerier, og den mulighed blev udnyttet til fulde på særlige dage.
Flæskesøndag
Ugen startede med Flæskesøndag (nu kaldet Fastelavnssøndag). Det var vigtigt at få spist en masse kød inden fasten begyndte, så man havde noget at stå i mod med i de lange, magre dage. Ifølge gammel overtro langt op i 1700-tallet var det vigtigt at få kød disse dage, for: ”Hvo der ikke æder Flæsk på Flæske Søndag, faar Ryg-Ve Aaret igennem.”
De fleste kunne sætte flæsk på bordet: på landet havde man slagtet svinene i november-december, og saltet eller røget flæskesiderne så de kunne holde sig uden at blive dårlige. I Jylland kogte man mange steder en suppe på flæsket sammen med tørrede gule eller grå ærter.
Flæskemandag
Flæskemandag fortsatte man med at spise kød og flæsk. Man kunne for eksempel servere en flæskeæggekage, hvis altså fastelavn faldt sent nok til, at hønsene igen var begyndt at lægge nok æg.
Hvide Tirsdag
Den sidste dag inden fasten begyndte, stod menuen på rigtig luksusmad og to klassiske fastelavnsretter der blev spist Hvide Tirsdag var æggesøbe og bollemælk.
Havde man ikke spist alle de æg hønsene havde lagt, i sin æggekage Flæskemandag, kunne de nemlig piskes sammen med øl, mælk og sukker til en æggesøbe. Om vinteren gav køerne heller ikke meget mælk, og de få liter malkepigen kunne få i mælkespanden, blev som regel kærnet til smør eller lavet til ost. Men en undtagelse gjorde man altså på Hvide Tirsdag, hvor den friske mælk også kunne bruges til at lave bollemælk: mælken blev varmet op og spist med opblødte hvedeboller drysset med sukker og kanel.
Hvide Tirsdag var i det hele taget dagen hvor man spiste hvedebagværk og sukker. I mange århundreder blev begge dele importeret sydfra, og var så dyrt og fint, at det kun blev serveret til fester og kirkelige højtider. Når man var vant til groft rugbrød, var hvedebrødet en luksuriøs afveksling man så frem til. På de store gårde og slotte med egne ovne bagte man selv strutter (korsformede hvedeboller), fastelavnsbrød eller fastelavnskringler (kringleformede boller med kommen). Ellers købte man herlighederne hos bagere eller bagekoner.
I løbet af 1800-tallet blev alle ingredienserne billigere og nemmere at få fat på. Det eneste vi stadig spiser, er fastelavnsbollerne.
Askeonsdag
Askeonsdag begyndte fasten. Nu var det slut med søde lækkerier, mejeriprodukter og kraftige kødretter. Mange sprang et måltid over denne dag, eller spiste overhovedet ikke. Dagen var forbeholdt gudstjenester, bøn, andagt og gav almisser til kirken. De mest fromme bønder afstod også fra at fodre deres kvæg denne dag, så de også kunne tage del i fastens begyndelse. I kirken fik man tegnet et kors i panden af aske som en påmindelse om, at man var kommet af støv og i sidste ende ville blive til støv igen.
Så var fasten skudt i gang, og de 40 kedelige dage frem til påskedag brugte man på at angre og gøre bod.